Al internetomsætning skal kortlægges

MediaWatch

Internetmediet modnes, og alle online annoncemarkeder skal nu måles og rapporteres. Det bliver revisionsfirmaet Deloitte der kommer til at stå for den praktiske indhentning og bearbejdelse af data, når FDIM i april starter opgørelsen af annonceomsætningen på nettet for første kvartal 2006. Hidtil har FDIMs sekretariat stået for den praktiske håndtering. "Det er et signal om, at internettets rolle som medie og som annoncemedie modnes. Mediet er i hastig vækst, og efter at have målt bannerannoncer i flere år, er det nu naturligt også at se mere detaljeret på de øvrige annoncemarkeder på nettet," siger direktør Jon Lund, FDIM, til MediaWatch. Fra hidtil kun at have opgjort banner-reklamer og jobannoncer, søsætter FDIM pr. 1. kvartal i år et nyt og langt mere komplet setup, der skal kunne fange alle de annoncekroner, der reelt bevæger sig på nettet. Den nye struktur betyder rapportering på alt fra bannere over søgeord, virksomheds-dictories, markedspladser med rubrikannoncer m.m. til permission marketing. FDIMs markedsstatistik bygger på at FDIMs medlemmer rapporterer deres faktiske omsætning på annoncemarkederne til FDIM en gang i kvartalet. I forbindelse med den nye markedsstatistik har Deloitte udviklet et web-baseret indberetningsmodul, hvor alle medlemmer med 2-3 klik vil kunne rapportere tallene til Deloitte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også