Teleselskaber til angreb på telestyrelse

MediaWatch

TDC, Sonofon og Telia vil nu anke IT- og Telestyrelsens afgørelse om, at det skal være billigere at ringe fra fastnet til mobil. Teleselskaberne står til at miste omkring en halv mia. kr. på grund af afgørelsen, og derfor ender sagen nu i Teleklagenævnet, skriver Ingeniøren. Begrundelsen for indgrebet mod de høje priser på opkald mellem fastnet- og mobiltelefoner var bl.a., at taksten er 35 pct. lavere i de andre nordiske lande. Men den metode er en overtrædelse af EU-reguleringen på området, mener juridisk chef hos Telia, Jens Ottosen-Støtt. Han peger bl.a. på, at IT- og Telestyrelsen ikke har taget hensyn til det forhold, at minutprisen på mobilopkald generelt er meget lavere i Danmark end i resten af Norden. Så det som kunderne taber på fastnet-regningen, vinder de altså tilbage på mobilbudgettet, lyder argumentet. Telia, TDC og Sonofon er ligeledes vrede over, at konkurrenterne Tele2 og "3" ikke er omfattet af IT- og Telestyrelsens afgørelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også