Plummer: DR skal fylde mere end TV 2 på DTT

MediaWatch

DR er vigtigste public service aktør og skal indtage en dominerende position i det jordbaserede digitale sendenet, DTT, mener Plummer. Det hedder i Danmarks Radios medieudspil, at DR bør råde over halvdelen af kanalpladserne på DTT og på DAB. Det vil på DTT betyde, at DR har mellem 10-15 kanaler, afhængig af hvor mange kanaler der bliver til rådighed. Det ønske uddyber Kenneth Plummer overfor MediaWatch: "Vi ser gerne, at public service-aktørerne skal udgøre cirka 50 procent af de digitale tv-kanaler. Det vil sige de nuværende og nye tv-kanaler fra DR og andre public service udbydere," siger Kenneth Plummer og fastslår, at han har en forventning om, at det privatiserede TV 2 ikke bliver en public service aktør på samme måde som hidtil. DR har indtil videre luftet tanker om at stille med en børnekanal, en ungdomskanal, en historiekanal og en 24 timers nyheds/aktualitetskanal. Generaldirektøren ser dog ikke en fremtid, hvor DR nødvendigvis fylder mere i det samlede mediebillede, fordi kommercielle internationale aktører er til stede overalt, ikke mindst som udbydere på internettet. Derimod er det ikke altafgørende for DR at skulle eje eller være medejer det konsortium der skal drive platformen. Heller ikke en rolle som gatekeeper er så afgørende. "Beslutter politikerne at et kommende DTT konsortium skal være rent privat, så er det også acceptabelt. Vi vil naturligvis gerne sidde med ved bordet, men afgørende er at DR er til rådighed for alle danskere på rimelige vilkår", siger Plummer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også