Skattesmæk til tv-quizzer og realityshows

MediaWatch

Skattemyndighederne har kigget lovgivningen efter i sømmene. Derfor hæves præmieafgiften fra 15 til op mod 63 procent. I dag er der kun en præmieafgift på 15 procent på alle tv-konkurrencer med pengepræmier. Men skattevæsenet ændrer nu praksis, så vindere fremover skal betale personlig indkomstskat af præmierne i de shows, hvor deltagerne bliver castet og dermed udvalgt af tv-selskaberne. Det skriver Børsen. Ofte betaler tv-selskabet præmieafgiften, og derfor bliver det ganske enkelt dyrere at producere programmerne. Hvis vinderen betaler topskat og skal have en million kroner tilbage efter skat, så skal tv-selskabet af med hele 2,7 millioner kroner mod 1,17 millioner kroner i dag. Kontorchef i Skattestyrelsen, Carsten Vesterø, siger til avisen, at styrelsen er blevet opmærksom på, at der ikke var hjemmel i loven til at nøjes med 15 procent i de programmer, hvor ikke alle kan deltage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også