DDF: Ny gratisavis kræver stor dygtighed

MediaWatch

Adm. direktør for Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal, vurderer de islandske planer om en ny landsdækkende gratisavis. Ebbe Dal er usikker på, hvorvidt Dagsbrun kan få tag om det danske marked med en daglig husstandsomdelt gratisavis. "Man skal aldrig sige aldrig, men islændingene vil i København stå over for en helt anden udfordring end den i Reykjavik. For det første var hovedudfordringen deroppe i realiteten at skubbe til en monopolist i form af Morgunbladid, mens der i København er tale om et meget konkurrencepræget marked med et væld af både betalte og gratis trykte konkurrenter. For det andet er Reykjavik en by med 70.000 husstande. I Storkøbenhavn er der lige præcis ti gange så mange," siger Ebbe Dal. Han minder om, at Danmark for et par år siden så et forsøg på et gratis dagblad i Københavns rigeste forstadsområde, omdelt til de lave avisportopriser, og det holdt ikke. Distributionen er en virkelig svær opgave, vurderer DDF. "Hvis de lykkes med projektet i København, er de rigtigt dygtige," siger Ebbe Dal. På det islandske marked står Dagsbrun bag to dagblade, en række magasiner, fem tv-stationer og flere radiostationer. Det ene dagblad er gratis og postomdeles, og det er dette koncept, Dagsbrun vil introducere i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også