DR fanget i dobbeltmoral

MediaWatch

DR's "Kontant" kritiserede for nylig firmaer for at overtaksere sms-tjenester, men DR afsløres nu i at gøre nøjagtig det samme. Det seneste program handlede om, hvordan især børn udnyttes og betaler overpriser for spil og ringetoner til deres mobiler. Det blev i udsendelsen forklaret, at en overtakseret sms skal kunne godkendes af afsenderen, fordi den er dyrere end normalt. Således kan forbrugeren få mulighed for at fortryde, hvis han eller hun ikke i første omgang har været klar over prisforskellen. En seer, Martin Nielsen fra København, har imidlertid gjort opmærksom på, at DR's egen sms-butik ikke overholder de gældende regler. Ved bestilling af sms-tjenester får kunderne ingen godkendelses-sms. Programchef for DR Interaktiv, Erik Henz Kjeldsen, indrømmer fejlen og forsikrer overfor B.T, at DR vil rette op på miseren hurtigst muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også