TV 2 satser på børn

MediaWatch

Signalet fra Odense er, at TV 2s næste kanal kunne blive en børnekanal med navnet TV 2 Teddy, men den fortolkning afvises. TV 2 satser langsigtet på børn og samler nu alle aktiviteter under ét brand, "TV 2 Teddy". Der er i første omgang tale om en betegnelse for programflader for børn på TV 2 og TV2 Zulu, der typisk ligger i weekenden. Målet er at profilere TV 2s linie på børnestoffet i et samlet univers, TV 2 Teddy, der lanceres den 25. februar. TV 2 har indgået en treårig aftale med Koncern TV & Filmproduktion, der bliver hovedleverandør af de danskproducerede programmer til TV 2 Teddy. Det er sket for at opbygge en redaktion, som kan arbejde langsigtet med børneprogrammer, skriver TV 2 Medienyt. Brandet og det produktionsmæssige engagement ligner den indledede øvelse til at teste og lancere en ren børnekanal, men det er en fejlfortolkning, oplyser TV 2. "Der er ingen aktuelle planer om en børnekanal fra TV 2," oplyser informationschef Kaj Højvang til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også