Totalkredit bedst til internetreklame

MediaWatch

Totalkredit vandt torsdag aften årets Internet Award, der er hovedprisen for den bedste internetkampagne i 2005. Totalkredit vandt prisen for "Ombygningsspillet", hvor man kan flytte ind i Totalby og få sat sin lejlighed i stand. Ombygningsspillet, der har fået hele 135.000 brugere, tager afsæt i TV 2 sponsoratet af ”Huset”. Prisuddelingen foregik i forbindelse med konferencen DIA 06. "Der er sket meget på nettet, når det gælder reklamer de seneste år. Mange virksomheder er blevet langt bedre til at se mulighederne og bruger stadigt flere ressourcer på internetannoncering. Totalkredit er et af de gode eksempler på den udvikling. Deres ombygningsspil er et godt eksempel på en kampagne, der er relevant, effektiv og elegant eksekveret. Der har været gode kampagner i alle kategorier, men der er altid nogle, der skiller sig ud, og her er Totalkredit et særligt eksempel, der gør sig fortjent til at vinde årets hovedpris," siger Grand Jury formand Lars Bastholm, der er Executive Creative Director i AKQA New York. I år var DIA-juryen delt op i en kreativ jury og en effektjury samt en Grand Jury som overordnet ansvarlig. Udover hovedprisen blev der uddelt specialpriser i syv kategorier. DIA 06 er arrangeret af Dansk Marketing Forum (DMF), Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM) og fagbladet Markedsføring. Arrangementet er en videreudvikling af Internet Award Show, som FDIM har afholdt de to foregående år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også