Journalistforbund forsvarer pressefriheden

MediaWatch

Dansk Journalistforbund blander sig nu for første gang direkte i konflikten om Muhammed-tegningerne ved at forsvare ytringsfriheden. "Det er altafgørende for os, at en løsning på bladtegner-sagen ikke går ud over pressefriheden", siger formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, i en pressemeddelelse. Han understreger, at forbundet tager stærkt afstand fra den seneste uges bombetrusler, dødstrusler og hadefulde udmeldinger mod tegnere, journalister og redaktører. Og at disse trusler er en direkte trussel mod pressefriheden. "Pressefriheden er meget vigtig del af ytringsfriheden. Pressen skal kunne formidle information og ideer til offentligheden. Hvis denne rolle antastes, vil pressen ikke kunne spille sin vitale rolle som offentlig vagthund," siger Mogens Blicher Bjerregaard og understreger, at ytringsfrihed ikke er grænseløs. Ytringsfriheden kan f.eks. komme i konflikt med andre menneskerettigheder og retten til privatliv, pointerer Bjerregaard. "Men jeg mener ikke, at man kan sige, at bladtegningerne krænker menneskerettighederne. Uden mangfoldighed, tolerance og rummelighed er der ikke noget demokratisk samfund," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også