Virk skal øge trafiktallet

MediaWatch

Det bekostelige projekt Virk.dk skal reddes for et tocifret millionbeløb. Men først skal der sikres mere trafik til sitet. En rapport fra Rigsrevisionen viste i november, at erhvervslivet kun havde brugt det stort anlagte erhvervssite til 4.500 indberetninger. Potentialet havde været 800.000. Den manglende succes har ført til krav om større trafik, før der skydes endnu flere penge i Virk. En redningsplan fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger ifølge Computerworld op til, at man skal øge trafikken, inden Folketingets finansudvalg bliver konfronteret med ønsket om 24 mio. kr. ekstra. En af ideerne på bordet er, at gøre Virk til den eneste mulighed for indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også