Internetmedier melder udsolgt

MediaWatch

Mediabureauer forudser et godt år for alle medier, men frygter at stor efterspørgsel, især på tv og til dels internet, presser priserne op. Hos Initiative Universal er man optimistisk på mediernes vegne, men bekymret for priserne på tv og visse internetmedier. "Markedet er ret overophedet inden for flere mediegrupper, og nu er det ikke kun på tv, men også udvalgte steder på internettet, at der i perioder meldes udsolgt," siger direktør Michael Thim til MediaWatch. Det uddyber bureauets Interactive Director, Christian Strand: "Det er især et problem på de sites med kvalitetsindhold. Det er ikke svært at købe et hav af visninger i et eller andet netværk, men hvis du gerne vil ligge på et meget målgruppespecifikt site, så kan der til tider være udsolgt. Det hænger dels sammen med, at der er kommet flere penge i markedet, men også at de fleste mediebureauer lægger mere fokus på de kvalitative placeringer, end man gjorde for bare ét år siden." Michael Thim påpeger, at mediebureauer anvender rådgivning på tværs inden for sponsorship, direct marketing, events, point-of-sale aktiviteter, m.m. og på den måde har et langt bredere syn på tingene. "Vi er ikke bundet af de mere traditionelle massemedier, når vi skal optimere effekten, hvilket lægger et større pres på de traditionelle kanaler," siger han. Samme budskab lyder fra MEC og Mediabroker. Direktør Carsten Krogh, MEC, siger, at medierne skal passe på med af presse priserne op, for "medierevolutionen" betyder, at der er ganske mange alternativer til f.eks. tv og dagbladsannoncering. MEC forventer, at internettet fortsætter en dynamisk udvikling med en vækst på 30 procent, mens tv spås en vækst, der følger markedsudviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også