DJ afskaffer eksklusivaftaler

MediaWatch

Dansk Journalistforbund har besluttet at afskaffe eksklusivaftaler. Det sker ved de førstkommende overenskomstforhandlinger. Dermed tager DJ Menneskerettighedsdomstolens afgørelse fra sidste uge til efterretning og afskaffer eksklusivaftalerne, der berører 1,5 procent af forbundets cirka 12.500 medlemmer. "Vi tager ansvaret på os for at få afskaffet eksklusivaftalerne ved førstkommende overenskomstforhandlinger," siger Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ. Ifølge Bjerregård betyder det, at medlemmerne kan stole på, at DJ tager hånd om sagen og får eksklusivaftalerne afskaffet. Dermed kommer foreningen en eventuel lovgivning i forkøbet. "I DJ er vi overbeviste om, at det er kvalitet i medlemsservice og faglig rådgivning, der er fremtiden for fagforeningerne, og ikke eksklusivaftaler," siger formanden. Eksklusivaftaler og lignende ordninger berører under 200 medlemmer af DJ, hovedsageligt på organisationsbladsområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også