Livstilsmagasin truet af lukning

MediaWatch

Anpartsselskabet bag magasinet Romeo + Juliet er gået i betalingsstandsning. Indehaveren forudser, at selskabet bliver begæret konkurs. Anparstsselskabet Forlaget Iggy ApS udgiver livsstilsmagasinet Romeo + Juliet, som dog fortsat vil komme på gaden ifølge selskabets ejer og adm. direktør Jørgen Brinks. Han siger til Jyllands-Posten, at hans plan er at videreføre Romeo + Juliet i et nyt selskab. Den nye version af bladet skal i højere grad end tidligere henvende sig til kvinder mellem 18 og 30 år. Der skulle ifølge Jørgen Brinks være ansat en chefredaktør for det nye blad. Men ifølge MediaWatch oplysninger er den aftale ikke på plads, da Jørgen Brinks ikke har fået de nødvendige bankgarantier. Trods problemerne med Romeo + Juliet er Jørgen Brinks stadig fuld af optimisme. Han planlægger at udgive endnu et magasin til efteråret. Det skal henvende sig til kvinder mellem 20 og 45 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også