Nyhedsblade venter på ny portostøtte

MediaWatch

Der kan gå måneder, før regeringen vedtager en ny portolov, der sikrer støtte til 19 nyhedsblade. Indtil da lever de i uvished. De gamle regler om portostøtte blev ved nytår afskaffet, fordi de strider mod EUs regler. Men en ny lov er endnu ikke på plads, og i mellemtiden ved 19 dagbladslignende magasiner ikke, om de er købt eller solgt, skriver Børsen. Sagen trækkes yderligere i langdrag af, at EU skal godkende det nye danske regelsæt. Et nyt lovforslag er sendt til godkendelse i EU-Kommissionen. Søren Quitsch, der er adm. direktør i medieselskabet IDG, der står for udgivelsen af Computerworld, kalder situationen grotesk og siger, at der kan gå halve eller hele år, inden sagen har været gennem EU-systemet. Hvis Danmark vedtager en lov, der genindfører portostøtten, vil den gælde med tilbagevirkende kraft. Det hjælper dog ikke de 19 nyhedsmagasiner nu og her. Derfor er de nødt til at foretage store økonomiske omlægninger for at få økonomien til at slå til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også