Medieudspil: DR sætter markedskræfterne ud af spil

MediaWatch

Dansk Industri accepterer, at DR altid vil være konkurrenceforvridende, og målet er at begrænse de utilsigtede virkninger af DRs tilstedeværelse. Dansk Industri har for første gang formuleret et mediepolitisk oplæg, "Medieindustri - et dansk vækstpotentiale", op til medieforhandlingerne i foråret. Baggrunden er at mediepolitik ikke længere kun er kulturpolitik. I dag er mediepolitik også erhvervspolitik med en lang række private aktører, der bidrager til udviklingen af både ny teknologi og ikke mindst det kreative indhold. Derfor ønsker DI at fremme den private medieindustris udfoldelsesmuligheder. Ét af hovedemnerne i DIs oplæg handler om den store organisation Danmarks Radio, der både er ven og fjende af den private mediesektor. "Dansk Industri er helt enige i, at vi skal have et DR med public service i Danmark, som bl.a. sikrer os alsidighed i et lille sprogområde som vort. Når vi siger ja til dét, accepter vi også, at DRs tilstedeværelse reelt sætter markedskræfterne ud af spil. Med vort udspil ønsker vi blot at sikre, at det ikke får en utilsigtet virkning. Det undgår vi kun, hvis politikerne vil definere public service opgaverne nærmere," siger DIs direktør Poul Scheuer. "Helt konkret peger vi på en række anbefalinger, der kan skabe nye vækstmuligheder i medieindustrien. Det gælder blandt andet, at man formulerer mål for, hvordan Public Service medievirksomhederne inddrager private virksomheder som forretningspartner og leverandør. Det handler også om, at distributionen af det kommende jordbaserede digitale tv varetages af en privat operatør. Endelig er det vigtigt, at den fremtidige finansiering af Public Service ikke øger erhvervslivets økonomiske belastning," siger Poul Scheuer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også