MediaWatch

Dagen genopstår på nettet

Det krakkede dagblad Dagen lægger navn til en ny interaktiv netavis. Et webfirma har købt rettighederne til dagen.dk. Berlingske Tidende skriver, at det er den mindre webvirksomhed TrafikOptimering Aps, som har købt rettighederne til dagen.dk af konkursboet efter Peter Lincks avisprojekt, som blot udkom på tryk 40 gange i efteråret 2002. TrafikOptimering, der til daglig hjælper virksomheder med at blive synlige på nettet, planlægger at gå i luften i midten af 2006 med dagen.dk baseret på nyheder og indhold produceret af andre mediehuse. Administrerende direktør Martin T. Bruun, der driver TrafikOptimering og BJ Marketing sammen med teknisk chef Jesper Brændholdt, siger til avisen, at planen er at lancere en interaktiv internetavis med indhold fra Reuters, Børsen, Berlingske, Jyske, Politiken, Jyllands-Posten og andre medier, hvor brugerne så selv designer deres nyhedssite. Martin T. Bruun har dog ikke diskuteret mediehusenes eventuelle levering online-nyheder, så foreløbig er der ikke sat dato på lanceringen af internetavisen. Martin T. Bruun ønsker at anvende samme logo og skrifttype som i den trykte udgave af Dagbladet Dagen. Men dem, som har designet skrifttyperne, har anfægtet, at dagen.dk anvender logoet. Og da Martin T. Bruun ikke ønsker at genere nogen, skal der også tales med designerne af logoet, før dagen.dk går i luften.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere