Under 5 procent har adgang til DAB radio

MediaWatch

DAB salget går strygende, men der er langt igen, før digital radio kan spille en rolle som distributionsform. Salget af DAB-radioer er vokset i 2005. Branchen Forbrugerelektronik (BFE) estimerer, at der er solgt op mod 100.000 nye DAB-radioer, og det er mere end en fordobling af de hidtidige salgstal. Mediemarkedets adgang til specifikke DAB lytterdata er begrænset, men de nyeste penetrationsmålinger fra Gallup Radio Index, der er fra 3. kvartal, viser klart, at der er lang vej, før distributionsformen kommer til at spille en væsentlig samfundsmæssig og kommerciel rolle. Gallups målinger viser, at 4,5 procent af befolkningen i dag bor i en husstand med adgang til en DAB radio, og DAB anvendes regelmæssigt af 3,7 procent af personer, der er over 12 år. BFE vurderer også, at der findes 12-15 mio. FM-radiomodtagere i landet. Modsat analog tv er det ikke besluttet at lukke FM-nettet, og ingen tror det sker de næste mange år. Danmarks Radio har foreslået at nedlægge FM i 2015.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også