Elselskaber truer Viasat med sag

MediaWatch

To jyske elselskaber truer nu Viasat med en konkurrencesag, hvis ikke man kan få et møde om leverance af tv-kanalerne TV3 og TV3+. Energi Midt i Silkeborg og Tre-For i Kolding er begge ved at udrulle fiberkabler til bredbåndsinternet, og selskaberne vil meget gerne kunne tilbyde sine kunder en tv-pakke, der indeholder de to Viasat-kanaler. Med tv-udbyderen har ifølge Børsen afvist at mødes med elselskaberne siden oktober, hvor Viasat opsagde en aftale om at sende sine programmer til de jyske kunder. Hvis vrangviljen fortsætter i det nye år, vil Energi Midt opfatte det som leveringsnægtelse og overgive sagen til Konkurrencestyrelsen - et skridt, som Tre-For har lovet at støtte. Ekspert i "konvergens-jura" Søren Sandfeld Jakobsen fra Handelshøjskolen i København ligefrem håber, at konkurrencemyndighederne får lejlighed til at vurdere sagen. Der er nemlig mange uafklarede spørgsmål på tv-markedet - f.eks. om Viasats rettigheder til Superliga-fodbold kan betragtes som en dominerende stilling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også