3D-mus bliver store i 2006

MediaWatch

Verdens førende it-rådgivningsselskab Gartner har udvalgt fem nye teknologier, der kommer til at sætte dagsordenen i det kommende år. Gartner har ifølge digi.no lagt vægt på nyskabelser, der ikke er taget i brug endnu, men som står lige på tærsklen til gennembrud. De fem killer-teknologier er: 1. Spoken Translation: Det californiske selskab Spoken Translation er de første, der med held har udviklet et program, der kan oversætte tale på et sprog til et andet sprog. Teknikken kaldes speech-to-speech, og fungerer på den måde, at en person taler til en computer, der så gengiver det sagte på et andet sprog med syntetisk stemme. 2. Nintendo-controller: Japanske Nintendo ventes i 2006 at sende en ny revolutionerende controller til sine spillekonsoler på gaden. Controlleren er udstyret med gyroskoper og fungerer som en slags 3D-mus, så brugerens bevægelser med controlleren overføres til det spil, man er i gang med. Den elektroniske dims kan således bruges som både tennisketcher og stridsøkse. 3. Zensys-hjemmenetværk: Selskabet Zensys har udviklet et system, der gør det nemmere at lave mindre trådløse netværk. I dag fungerer trådløse netværk ved, at hver enkelt enhed kobler sig på en hovedenhed. Men med Zensys' opfindelse kan enhederne koble sig på hovedenheden gennem hinanden, og det gør netværket meget billigere i indkøb og drift. 4. Google Earth: Googles verdenskort, hvor man via satellitter kan zoome helt ind på sin egen baghave, er ifølge Gartner udtryk for et mere generelt fænomen, hvor den enkelte persons privatliv bliver stadig mere indskrænket. Sensorer, digitale kameraer, datalagring og GPS er dele af samme udvikling. 5. Personalisering af lyd: Voxonic hedder et computerprogram, der kan læse en hvilken som helst tekst op med given persons stemme. En topchef i et amerikansk firma kan f.eks. få en tale læst op på kinesisk med sin egen stemme. Alt, hvad det kræver, er, at man aflægger en stemmeprøve, der tager et kvarter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også