Henrik Ravn varmt emne som Parbos afløser

MediaWatch

Hvis TV 2-bestyrelsens headhunter kigger eksternt efter Peter Parbos afløser, finder de et godt bud hos TV Danmark. Blandt de bedst egnede emner i næste generation, som MediaWatch' branchekilder med kendskab til TV 2 og til kandidatfeltet, kan pege på, er DRs tv-direktør Lars Grarup, koncerndirektør Lars Munch, JP/Politiken, direktør Jonas Hemmingsen fra Mediacom og SBS TVs direktør Henrik Ravn. I det felt synes sidstnævnte næsten som skræddersyet til opgaven, når alt tages i betragtning. Henrik Ravn er erfaren. Han er kendt som en driftsikker, fair leder på jysk maner. En mand med overblik, der kan sit tv-håndværk bedre end de fleste andre mulige kandidater. Han har stort set ikke beskæftiget sig med andet end markedsføring, presse og programlægning af tv-kanaler i de seneste 17 år, især på TV 2. Derfor kender han TV 2 systemet, kulturen og historikken godt. Henrik Ravn forlod TV 2 for anden gang i 2003 for at blive adm. direktør for SBS TV. Han kom til TV 2 som programplanlægningschef i november 2000, efter et kort visit hos TDC Kabel TV, og efter en lang periode som centralt placeret program-, presse- og marketingchef for TV3 fra 1995. Hans entré på tv skete dog allerede i 1988, hvor han kom til TV 2 direkte efter, at han havde færdiggjort sin cand.merc. På minussiden tæller manglede politiske erfaring, men TV 2-direktørposten betegnes dog i de kommende år som et langt mindre politisk betonet job. Langt vigtigere bliver nye ideer, ekspansionslyst og bestyrelsens tillid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også