De danske medieselskaber er mange og for små, fordi de stort set ikke har konsolideret sig, advarer Danske Bank. "Medieselskaberne her i landet tjener langt færre penge, end de burde, og er alt for skrøbelige set i lyset af udfordringerne," vurderer medieanalytiker Henrik Schultz, Dansk Bank, overfor MediaWatch. Henrik Schultz peger på de to kritiske - og modsatrettede – faktorer, som bestemmer den danske mediestruktur: Der er lav koncentration og lønsomhed i den danske mediebranche, og samtidig står branchen overfor en udvikling, der i stigende grad er kapitalkrævende. "Der er store krav til kapital – her tænker jeg finansielt, såvel som teknologisk og ledelsesmæssigt," siger han. "Der er mange, uafhængige, mellemstore mediespillere i Danmark, i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, og i forhold til landets størrelse. Vi har ikke noget Bonnier, MTG, Sanoma, Schibsted eller Orkla i Danmark. Derfor er selskabernes lønsomhed lav i forhold til sammenlignlignlige selskaber i udlandet - også justeret for landets størrelse. Samtidig har få af selskaberne direkte adgang til store mængder kapital - fra børsen, eller f.eks. ejere og partnere, som kapitalfonde eller kapitalstærke ejere," siger Henrik Schultz. Han peger på, at nordiske selskaber som Schibsted og Sanoma indenfor de sidste år har foretaget store opkøb og investeringer, som få eller ingen af de danske spillere sandsynligvis ville kunne klare. Behovet for konsolidering findes i den trykte presse, men også tv. Ikke mindst TV 2, der har været i en særlig situation som statsejet selskab. Erfaringerne med kommerciel radio i Sverige og Danmark betegnes som et skræmmebillede for Danske Bank, fordi radio tegnes af mange, mindre aktører, der ender med at tilføre mindre mangfoldighed til mediekategorien. Henrik Schultz medgiver, at man sagtens kan pege på flere undtagelser, hvor der faktisk er indgået stærke alliancer i Danmark, som for eksempel Jyllands-Posten og Politiken. Han nævner også intensionerne om at sælge TV 2 som en indlysende stærk konsolidering for både TV 2 og køberen. "Et andet udmærket eksempel var, da Berlingske/Orkla og Bonniers fandt sammen om at ville købe TV 2." Medieselskaber kan søge samarbejde på flere områder, som fælles trykkeri og annoncesalg. De kan sprede sig over nye distributionsformer, og endelig lade sig opkøbe.