Fonas online musikforretning er åbnet

MediaWatch

Fona lancerede torsdag sin online musikforretning, som skal tage konkurrencen op med Appels populære iTunes. Musikbutikken ligger på adressen Prefueled.com og blev torsdag lanceret i Norge og Danmark. Planen er, at sitet på sigt skal etablere sig i resten af Europa. Prefueled.com fokuserer især på nordisk musik og kan tilbyde downloads af musik til mobile konsoller som Sony's PSP, smartphones og andre dimser med indbygget Wi-Fi kort. Sitet henvender sig til de 15-35-årige og har til at begynde med en million sange til rådighed. Arkitekten bag og direktør for Prefueled.com, Christian Marstrander, mener, at internettets muligheder bør udnyttes til at give musikbranchen nyt liv igen. "Kun hvis det lykkes at udbrede lovlig downloading som alternativ til piratkopiering, kan branchen klare sig i det lange løb," vurderer Christian Marstrander. Med til konceptet hører optankningsstandere i Fona-butikkerne. I løbet af 2006 vil der blive opstillet benzintank-lignende standere med touch screen-computere hvorfra kunder kan hente musik, videoer, ringetoner eller film direkte til deres MP3-afspillere via USB-stik eller til et memorycard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også