Plummer skal i strammere tøjler

MediaWatch

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) prøver at lægge en dæmper Danmarks Radios forventninger til de kommende medieforhandlinger. Ved et medietopmøde i Tivoli gjorde Brian Mikkelsen det klart, at der skal være grænser for, hvad DR skal beskæftige sig med. De grænser vil Brian Mikkelsen have defineret skarpere i det kommende medieforlig. Kulturministeren sagde også, at en ændring af licenssystemet ikke er påkrævet til trods for, at en del mennesker ser tv på deres computer. Et forhold Kenneth Plummer har brugt som argumentation for at ændre licenssystemet. Ministeren afviste dog ikke at tage sagen op igen, hvis det viser sig at flere benytter sig af muligheden, skriver Børsen. Brian Mikkelsen vil ikke fortælle, om regeringen vil imødekomme DRs krav om at ændre eller helt fjerne licensloftet. Han sagde ved mødet, at regeringens holdning til netop det spørgsmål vil fremgå af udspillet, som han kommer med som optakt til forhandlingerne om medieforliget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også