Ritzau må stille krav til metroXpress

MediaWatch

Konkurrencerådet har onsdag godkendt, at Ritzaus Bureau stiller krav til sine kunder om, i hvor stor en mængde Ritzaus stof må bruges i aviserne. Konkurrencerådet har godkendt, at Ritzau fra 1. januar 2007 stiller krav til sine kunder om, at en avis hver dag maksimalt må indeholde 40 pct. citater fra Ritzaus nyhedstjeneste. Baggrunden for sagen er, at Ritzau, der ikke selv udgiver en avis, ikke ønsker at andre udgiver aviser hovedsageligt med deres stof. Nyhedsbureauet mener, at det vil gøre tjenesten uinteressant for kunderne, som er i konkurrence med hinanden. Derfor stillede Ritzau krav til gratisavisen metroXpress om, at avisen ikke måtte indeholde mere end 25 pct. Ritzau-telegrammer. Den grænse, mener Konkurrencerådet dog var for lavt sat, da det ville medføre en forskelsbehandling mellem de traditionelle aviser og gratisaviserne, som i særlig høj grad benytter sig af at citere direkte fra Ritzau. Konkurrencerådet mener, at en grænse på 40 pct. i højere grad vil stille dagbladene i en lige konkurrence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også