Medier: TDC har valgt købere

MediaWatch

TDCs topledelse har ifølge flere medier besluttet at sælge til fem kapitalfonde. Købet kan blive offentliggjort allerede i dag. Kilder tæt på forhandlingerne siger til både Reuters og Financial Times, at man sent mandag var ved at lægge sidste hånd på handlen, der ventes at løbe op i omkring 73 mia. kr. Det vil i givet fald være det største lånefinansierede opkøb nogensinde i Europa, og også på en global skala er der tale om en af de største handler for lånte penge nogensinde. Kilderne advarer dog om, at aftalen stadig væk kan gå i vasken i sidste øjeblik, men stemningen skulle efter sigende være positiv. De fem kapitalfonde, der måske allerede i dag kan kalde sig TDC-ejere, er de britiske Apax Partners og Permira samt Blackstone Group, Kohlberg Kravis Roberts & Co. og Providence Equity Partners fra USA. Derimod synes det andet konsortium på fire kapitalfonde at være ude af spillet, ligesom regeringen i Schweiz i sidste uge blokerede for, at landets store telekoncern Swisscom kunne deltage i opløbet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også