TV 2 Nyhederne er et stærkere brand end TV-avisen, og Dags Dato får bedre karakter end magasinet Søndag på DR1. Men stærkest af alle programbrands er DR1s Krøniken, skriver TV2 Medienyt. Det viser mærkevareanalysen BrandAsset Valuator, som gennemføres af Y&R og MEC, og som undersøger forbrugernes vurdering af mærkevarer, herunder tv-stationer og tv-programmer. Et af de programmer, som ligger særligt fint i analysen, er TV 2s Go' aften Danmark. Både når det gælder vitalitet og styrke, er programmet meget højt vurderet, Samme skudsmål får Rabatten og Hammerslag på DR1. En række TV3-programmer som De fantastiske 5 og Robinson Ekspeditionen vurderes højt på vitalitet, men lavt på styrke. 2004-programmet Farmen vurderes meget lavt på både vitalitet og styrke. TV 2-programmet Rundfunk indkasserer god karakter for vitalitet og lav karakter for styrke. Det samme gælder i øvrigt DR2-programmerne Debatten og Deadline, skriver TV 2 i sin nyhedbrev.