Over 100 tv-serier lægges på nettet

MediaWatch

Medieselskabet Warner Brothers vil lægge over 100 gamle tv-serier på internettet, hvor de bliver gratis at se. Det er serier som "Flygtningen", "Maverick" og den forholdsvis nye "La Femme Nikita", der ved årsskiftet bliver tilgængelige på tjenesten In2TV, skriver The New York Times. I første omgang lægger Warner 4.800 afsnit på sitet, der bliver reklamefinansieret og dermed gratis for brugerne. Warner-chefen Eric Frankel siger, at selskabet vil bruge internettet til at nå sine seere i stedet for at skulle gå tiggergang hos de nationale og lokale kabel-tv-selskaber. De store amerikanske medieselskaber tester i øjeblikket forskellige måder at sammenkæde tv og internet. Det landsdækkende tv-selskab ABC er begyndt at sælge sine populære programmer som "Desperate Housewifes" som podcasts, der kan ses på hjemmecomputeren eller Apples nye video-iPod. Konkurrenterne NBC og CBS er på samme måde begyndt at sælge deres seermagneter som video-on-demand på nettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også