DR på vej med videopodcast

MediaWatch

Danmarks Radio er på med tv-nyheder til bærbare medieafspillere. Tv-stationen håber at kunne tilbyde videopodcast i denne måned. Erik Nørgård Svendsen, der er redaktør i DR for tv på de nye medier, siger til Politiken, at der skal ryddes rettighedsmæssige knaster af vejen, inden DR går i gang med videopodcasting. Generaldirektør i Danmarks Radio, Kenneth Plummer, siger til avisen, at det er en del af DRs public service-forpligtelse at give danskerne nyheder, underholdning med mere, der hvor danskerne er. TV 2 havde premiere på videopodcastede nyheder den 1. november. Og ifølge Rune Bech, chef for TV 2 Interaktiv, er de første dage gået over al forventning. TV 2 tilbyder indtil videre nyhederne gratis som videopodcast. Fra nytår bliver servicen integreret med TV 2 Sputnik og vil koste 49 kroner om måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også