Canal Digital udfordrer TDC og Telia

MediaWatch

Canal Digital går nu ind på markedet for bredbåndsinternet og telefoni via tv-kabler i direkte konkurrence med TDC og Telia. Canal Digital har købt den danske service- og internetvirksomhed OE Kabel-TV, og dermed får tv-distributøren med ét slag mulighed for at tilbyde sine 650.000 kunder "triple-play", det vil sige tv, internet og telefoni gennem det samme kabel. Løsningen henvender sig specielt til danske kabel- og antenneforeninger og kommer til at ligge i direkte konkurrence med TDC Kabel TV og Telias Stofa. "Vi har længe oplevet et voksende ønske fra vores kunder om at udvide vores produkter og services på dette marked. Med opkøbet af OE Kabel-TV og med de kompetencer, vi har gennem Telenor, står vi nu stærkt rustet til at tilbyde komplette løsninger, siger adm. direktør Jens B. Arnesen fra Canal Digital.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også