Over halvdelen af befolkningen ser nyheder online

MediaWatch

Internettets placering i det samlede mediebillede er markant styrket gennem de seneste fem år. Nettets dramatiske entré bekræftes af nye data fra Institut for Konjunkturanalyse. IFKA registrerer, at internetadgang i hjemmet nu er oppe på 71 procent – mod kun 52 procent i 2000. Hver dag benytter 59 procent af befolkningen internettet. Det gjorde kun 32 procent i 2000. 70 pct. bruger internettet en eller flere gange inden for en uge. Alle medier kan potentielt komme under pres fra internettet. De nyeste data peger på, at det i første fase er aviserne, der rammes hårdest, konkluderer IFKA. "De betalte aviser kan formentlig finde en væsentlig kilde til deres kvaler som faldende oplag og læsning i det faktum, at over halvdelen af den voksne befolkning, 57 procent, en eller flere gange inden for en uge søger nyheder på internettet – mod 40 procent for fem år siden," siger bestyrelsesformand Jørn Thulstrup, IFKA, til MediaWatch. Han tilføjer, at instituttets nyeste data viser, at nyhedssening på tv ikke er faldet. Tværtimod ser 61 procent af befolkningen dagligt nyheder på tv - mod 57 procent i 2000. Stigningen skyldes formentlig et større udbud af nyhedsudsendelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også