TDC i storform inden forventet salg

MediaWatch

TDC opjusterede onsdag sine forventninger til årsresultatet med en halv mia. kr. Det går fremragende, siger topchefen. Telekoncernens driftsresultat steg i forhold til sidste år med 6 pct. i årets tredje kvartal, og det får nu TDC til at opjustere sine forventninger til hele årets resultat fra 4 til 4,5 mia. kr. Det er især afdelingerne TDC Totalløsninger og TDC Mobile International, der bidrager til festen med en resultatfremgang i tredje kvartal på henholdsvis 10,4 og 8,9 pct. "Opjusteringen understreger, at det går fremragende i TDC. Vores målrettede opkøb er nu for første gang fuldt indregnet i kvartalsregnskabet. Sammen med en god underliggende vækst inden for forretningsområderne mobil og bredbånd er det medvirkende til en meget tilfredsstillende omsætningsfremgang på 10,9 pct.," siger koncernchef Henning Dyremose. TDC-aktien er steget markant på Københavns Fondsbørs i den seneste tid, hvor rygterne om et snarligt opkøb af selskabet er blevet stadig mere troværdige. Men det gode kvartalsregnskab ventes at sende kursen yderligere i vejret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også