IFKA: Dramatiske forandringer på avismarkedet

MediaWatch

De betalte aviser befinder sig i en udsat situation. Det understreges af helt nye data fra Institut for Konjunkturanalyse. Aviserne og internettet er de mediekategorier, der gennemgår de største forandringer i disse år. Tv ligger derimod stille. Men mens de andre generelt nyder fremdrift, oplever de betalte aviser vigende læserloyalitet i befolkningen, viser nye data om danske medievaner. "Sammenligner vi med for fem år siden, er den mest dramatiske forandring sket for avismarkedet," konstaterer Jørn Thulstrup, der er bestyrelsesformand for Institut for Konjunkturanalyse, overfor Mediawatch. Jørn Thulstrup peger på de gratis trafikavisers gennembrud, og de betalte avisers tilbagetog. "De betalte aviser havde en ambition om at lukke søndagshullet – altså vigende avislæsning på søndage - men det hul er vokset meget større. I dag siger 46 procent, at de ikke læser en betalt søndagsavis – i 2000 var det kun 32 procent." Antallet af danskere, der ikke læser en betalt avis på hverdage, er steget fra 28 procent til 33 procent. For nogle år siden bragede gratisaviserne ind på scenen og eskalerende en negativ udvikling for de betalte aviser. "Jeg tøver ikke med at kalde det en revolution," siger Jørn Thulstrup. IFKAs nyeste data viser, at MetroXpress og Urban nu begge læses af 17 procent hver dag. Det efterlader Jyllands-Posten på en tredjeplads med 16 procent i daglig læsning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også