TDC taber navnestrid

MediaWatch

TDCs europæiske mobileventyr Easymobile har lidt endnu et tilbageslag, efter en konkurrent har vundet retten til en række domænenavne. Easymobile er et Telmore-koncept, der udelukkende baserer sig på internetsalg, og derfor er det altafgørende at have de rette domænenavne. Det gælder også domænenavne, der ligger tæt på de indlysende easymobile.com og easymobile.co.uk, men flere af dem er Easymobiles største konkurrent i Storbritannien Carphone Warehouse løbet med, skriver Børsen. Carphone Warehouse har således registeret domænerne easiermobile.com, easiermobile.co.uk og ezeemobile.co.uk, der alle fører til hjemmesider med tilbud om billige mobiltelefoni fra TDCs ærkefjende. Easymobile havde i først omgang fået medhold i en klage over hjemmesiderne til den internationale instans WIPO, der afgør domænestridigheder. Men den afgørelse er nu blevet omstødt af en britisk ombudsmandsmyndighed. Beslutningen er et yderligere knæk for Easymobile, der netop har fyret både sin topchef og marketingsdirektør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også