Medieekspansion på Sjælland

MediaWatch

Sjællandske Medier har samlet sine aviser i én tabloidudgave, og mere produktudvikling er på vej. Internettet og radio er mulige ekspansionsområder. Sjællandske Medier har netop relanceret sine to dagblade Sjællandske Tidende og Næstved Tidende som ét produkt. Sidstnævnte inkluderer Præstø avis, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad. Avisens navn er nu Sjællandske, der udkom for første gang i går tirsdag. Sjællandske Medier er gået ned i tabloidformatet med den nye avis; der er nyt design og redaktionelt indhold. Det betyder kortere artikler og mere vægt på billeder. Sjællandske Medier har i en årrække været optaget af at skabe mediekonvergens i gruppen, og selskabet driver således også radiostationer, lokal-tv og en netavis. Der er mere produktudvikling og konvergens på vej, lover chefredaktør Søren Baumann, Sjællandske Medier. "Den ligger indenfor alle medieplatforme. Konvergensen udbygger vi løbende. Nettet har mange udbygningsmuligheder, og nu får vi premiere på et e-paper, Sjaellandske.dk, som supplement til vor egentlige netavis," siger Søren Baumann til MediaWatch. Samtidig styrker Sjællandske Medier sin position på gratisavisområdet med et nyt endnu ikke offentliggjort initiativ. Det mest markant elektroniske brand i gruppen, Radio SLR, kan uden videre udvides til et større dækningsområde, men radioen når i dag allerede næsten hele Sjælland udenfor København, oplyser Søren Baumann.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også