Deloitte tror på ekspanderende mediesektor

MediaWatch

Mediebranchen har et kæmpe vækstpotentiale. Den kan blive langt større, til glæde for branchen, for beskæftigelsen og samfundet. Denne optimistiske analyse kommer fra Deloitte. Revisionsrådgivningsselskabet, der betjener flere medievirksomheder, peger på, at stadig flere nye medier kommer til, mens de gamle medier ikke går i sig selv af den grund. "Vi lytter fortsat til radio på vej til jobbet, selv om vi læser avis i frokostpausen, er storbrugere af internettet i løbet af dagen og slutter af med tv," siger parter Kim Gerner, der leder Deloittes division for Teknologi, Medier og Tele. Dagblade og alle slags aviser, magasiner, tv, internet, radio og mobilen. Ingen af disse mediekategorier står stille. Nogle forsvarer sig, mens andre rider med på en bølge. "Den digitale udvikling, kombineret med en fortsat liberalisering af medieområdet, giver potentiale for, at mediesektoren kan ekspandere og beskæftige stadig flere danskere. Der skal jo bruges administration, teknikere, producenter, sælgere, osv, på alle de nye medier," siger Kim Gerner, Deloitte, til MediaWatch. Det er ikke mindst internettet som mediekategori, der spås vækst. Mediet vurderes at tiltrække en samlet omsætning i år på 800 millioner ifølge Carat. Den ventes fordoblet i 2008 til 1,6 mia. kr. Internetmedier kræver typisk teknikere, indholdsproducenter, sælgere og administration. Mobiltelefonen har endnu ikke fundet sine ben som medie. "Naturligvis er der potentiale for stor indtjening fra medieindhold på mobilen. Men branchen skal først finde ud af, hvilket slags indhold, og hvordan det paketters, så det fungerer på den kompakte mobile platform. Når medierne trykker på de rette knapper, som tænder forbrugerne, så kommer væksten. Den vil kræve mere personale hos de nuværende organisationer og opbygning af helt nye." Mere liberalisering er formentlig undervejs i det kommende medieforlig, der vil løsne lidt flere lovgivningsmæssige bånd og skabe muligheder for større udbud, herunder mange flere nationale tv-stationer og radiostationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også