DR frikendt i sag om stikkerlikvidering

MediaWatch

Sø- og Handelsretten i København har frifundet DRs generaldirektør Kenneth Plummer i en retssag, der handlede om DRs brug af et foto. Fotoet, der er fra Anden Verdenskrig, forestiller teglværksformanden Gunnar Siim - set bagfra liggende livløs hen over et bord. Det blev brugt i en dokumentarrække 'Med ret til at dræbe' om krigens stikkerlikvideringer, der blev sendt første gang på DR2 i foråret 2004. Det var barnebarnet til den likviderede mand, der havde anlagt sagen og krævet godtgørelse for tort, fordi hun mente, at generaldirektøren handlede i strid med god markedsføringsskik ved at bringe billedet på tv. I afgørelsen lægger retten vægt på, at Nationalmuseet/Frihedsmuseet har tilladt, at fotografiet bruges i udsendelsen. Derudover finder retten, at fotografiet "er anvendt på relevant og loyal måde i forhold til emnet".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår