TDC kan score 6 mia. på aktiesalg
TDC-ejeren SBC har 24 procent af aktierne i Belgacom, mens TDC har 16,5 procent. SBC ser en oplagt mulighed for at slippe af med sine aktier i forbindelse med en børsnotering, og har derfor forsøgt at presse den belgiske regering til at tage skridtet.
I alt har TDCs aktiepost en værdi tæt på 11 milliarder kroner. Der er ingen mening i, at TDC beholder sine aktie i Belgacom, hvis SBC sælger sin andel, siger Kenneth Graversen, analysechef hos Enskilda Securities.
Som noget helt uhørt i branchen har Belgacom ingen gæld af betydning, skriver Børsen.