CeBIT: DT og Microsoft samarbejder

MediaWatch

Ifølge Bloomberg siger Deutsche Telekoms topchef, Ron Sommer, at samarbejdet mellem Microsoft og det tyske selskabs mobilenhed, T-Mobile, er rettet mod at kunne tilbyde mobil- og erhvervskunder adgang til blandt andet Outlook samt forskellige internetprodukter.

Microsoft ventes at begynde at tilbyde sine produkter til T-Mobile's kunder i løbet af sommeren og Ron Sommer mener i den forbindelse, at et sådant samarbejde vil give selskabet en vigtig fordel forud for introduktionen af UMTS.

Stadig flere mobiloperatører indgår i øjeblikket aftaler som sikrer nye services.

Aftalerne sker i forsøget på at tiltrække sig kundernes interesse inden lanceringen af UMTS-netværkene løber af stablen i det nye år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår