CNN satser skandinavisk

MediaWatch

CNN meddeler at man i hele marts vil forsøge at nå ud til de rejsende med en række reklamearrangementer i de inter-nationale lufthavne i København, Stockholm samt Oslo.

Her vil de rejsende kunne følge med i de seneste globale overskrifter på deres vej gennem lufthavnen via informations-stande, som åbner op for adgang til CNN's online nyheder.

Det vil også være muligt at få oplysninger om nyhedskanalens tv-service samt tilmelde sig CNN's sms-nyhedstjeneste.

- Vi ønsker at øge kendskabet til og brugen af CNN i Skan-dinavien, især blandt den type travle ledere, der jævnligt fore-tager forretningsrejser med fly, - forklarer Arthur Bastings, administrerende direktør for TBS Europe, CNN's moderselskab i Nord- og Centraleuropa.

Arrangementerne i lufthavnene har til formål at positionere CNN som den ideelle nyhedskilde til dem, der har brug for at holde sig ajour med, hvad der sker i verden, på alle nyhedsplatforme fra tv til Internet, mobiltelefon samt PDA.

CNN's nye tiltag vil være at finde i Kastrup Lufthavn mellem den 11. og 15. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også