TV 2 vil have andel i Viasat
- Hvis vi skal lægge TV 2 op på Viasats satellit, vil vi til gengæld kvit og frit have en væsentlig del af ejerskabet af platformen, siger Parbo i dag til Børsen.
Økonomidirektøren understreger, at Viasat med en sådan løsning får alle vigtige tv-kanaler - DR1 og 2, TV 2 og TV 2 Zulu, TV3 og 3+ samt CNN og mange flere - på sin platform.
Det vil styrke Viasat markant i konkurrencen med Canal Digital.
- Jeg synes, TV 2 skal sende os et tilbud, lyder invitationen fra Viasats direktør Kim Poder, der dermed ikke er helt afvisende overfor tanken.