TV3 går i rette med Politiken

MediaWatch

I artiklen hævdes det, at TV3 har brudt reklamelovgivningen 87 gange i de seneste tre måneder. Men TV3 siger, at Politikens kilder åbenbart ikke kender den britiske lovgivning.

I Politikens beregning indgår sponsorkrediteringer, der ikke tæller som reklamer i engelsk lov. Derudover vil tv-spots, der starter nogle sekunder i hel, tælle med hele spottets varighed i den forgående time.

Ved en beregning, uden disse to forhold, viser det sig, at TV3 har haft 9 tilfælde, hvor reklametiden er overskredet. De otte af dem drejer sig om meget små overskridelser. Der var to á 1 sekund, en á 3 sekunder, 3 á 5 sekunder, en á 6 sekunder og en á 10 sekunder.

I ét tilfælde i løbet af de tre måneder er der tale om en længere overskridelse, siger TV3.

- TV3 beklager fejlene, og vi har straks taget skridt til at sikre, at det ikke gentager sig, siger informationschef Niels Jørgen Langkilde, TV3.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også