Liberty Media søger nye markeder

MediaWatch

Den amerikanske mediegigant ventes at indgive sin sidste ansøgning til de tyske monopolmyndigheder i slutningen af ugen, og håbet er fortsat, at myndighederne vil ændre på modstanden mod milliardopkøbet af tyske kabelaktiver, skriver Financial Times.

Striden drejer sig om Liberty Medias opkøb af Deutsche Telekom's kabelaktiviteter, en handel som de tyske myndigheder frygter kan få afgørende betydning for konkur-rencen på området.

Liberty Media's ledelse håber fortsat på at myndighederne vil bøje sig, og blandt andet en skrivelse fra det gældsplagede Deutsche Telekom skal i den forbindelse hjælpe til med at få vendt holdningen.

Den amerikanske mediegigant er i forbindelse med den problematiske handel i Tyskland begyndt at se sig om efter andre europæiske markeder, herunder Spanien og Frankrig.

En mulig fusion mellem britiske NTL og ligeledes britiske Telewest er også genstand for en nærmere gennemgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også