BT: Vi har patent på hyperlinks
Det britiske teleselskab vil ifølge CNN køre sag i en ameri-kansk domstol i staten New York - i første omgang mod internetudbyderen Prodigy Communications.
Skulle det lykkes BT at vinde sagen, vil man kunne gå efter andre udbydere med deraf følgende astronomiske licens-afgifter. Problemet er, at patentet stammer fra 1976, mere end ti år før World Wide Web gik i luften.
Ved de indledende retsmøder har dommeren da også givet udtryk for bekymring ved at skulle sammenligne dagens computerforhold med dengang en mainframe var på størrelse med en Buick.