Billigt mobilabonnement ofte ukendt

MediaWatch

Undersøgelsen omfatter en gennemgang af 61 mobilabonnementer og konklusionen er, at der er kraftige prisforskelle på op til 220 procent mellem de dyreste og de billigste løsninger.

Små selskaber som Club Blah Blah, Telepassport, Telmore samt Tiscali opererer, ifølge undersøgelsen, udelukkende med billige abonnementer, hvorimod hovedparten af abonnementerne hos de store, TDC, Sonofon, Orange samt TeleFona ligger i den dyre ende.

De store har dog billige mobilabonnementer, men det skiltes der ifølge Forbrugerinformation ikke synderligt med. Blandt andet nævnes Oranges ret ukendte abonnement, Orange Traditionel, der ifølge Telestyrelsen er 17-30 procent billigere end de "billigste" Orange abonnementer.

Problemet for forbrugeren er blot at Orange ikke reklamerer med abonnementet, samt at det er noget nær umuligt at finde det hvis man selv undersøger sagen via Internettet eller per telefon.

Sonofon er også yderst diskret i sin markedsføring af det billige Sonofon Variant Hjemmezone. Istedet fokuseres der i reklameøjemed ensidigt på det dyre Sonofon Variant.

Forbrugerinformationens undersøgelse tager ikke højde for eventuelle rabatter opnået via en kombination af fast- og mobiltelefoni og slår endvidere fast, at der generelt set er sket et fald i minutprisen for mobiltelefoner.

De største besparelser kan opnås af de brugere, som taler mindst i mobiltelefon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også