Global Crossing med ny video-platform

MediaWatch

Den nye platform kan bruges til at distribuere radio/tv-programmer og direkte transmissioner via fiberkabler i stedet for via satellit. Den nye platform er målrettet medie- og underholdningsindustrien, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Platformen understøtter desuden applikationer til statslige institutioner, medicinalindustrien, undervisningssektoren m.fl., som har behov for at transportere lyd, levende billeder og andet digitalt medieindhold.

- Vores digitale video transport-tjeneste gør det muligt for broadcastere - med besparelser - at levere højkvalitets-video til de omkring 200 storbyer verden over, der er tilkoblet Global Crossings netværk, siger Global Crossing-chef John Legere.

Den 28. januar gik Global Crossing i betalingsstandsning og indledte såkaldte chapter 11-forhandlinger i New York og på Bermuda, hvor selskabet er registreret. Betalingsstandsningen berører dog ikke Asia Global Crossing og dets datterselskaber.

Den berører heller ikke Global Crossings forretningsmæssige aktiviteter i Europa, meddeler selskabet, hvis nordiske hovedkontor er placeret i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også