Børnehjerner påvirkes af mobiltelefoni

MediaWatch

Klieeisen konkluderer, at hjerneaktiviteten bliver mindre, særligt på den side hvor telefonen bliver holdt.

Hjerneaktiviteten er lavere end normalt i store dele af hjernen i 50 minutter efter, at telefonsamtalen er afsluttet, skriver norske Aftenposten.

Den tyske forsker Michael Klieeisen har stået for undersøgelsen, som er gennemført på Spanish Neuro Diagnostic Research i Marbella.

- Mit råd til alle forældre er, at de ikke lader børn bruge mobiltelefon. Vi ved ikke, om det er farligt, men vi ved at børns hjerner, som ikke er færdig udviklet, er meget mere sensitive end voksnes hjerner, siger Michael Klieeisen.

Resultaterne understøttes af britisk forskning. Rådgiver for den britiske regering i spørgsmål angående mobiltelefoner, dr. Gerald Hyland, har udtalt, at Klieeisens resultater er meget foruroligende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også