TV3 klar med nyt indenfor i-TV

MediaWatch

Den ekstra underholdning gælder for alle med en digital parabol fra Viasat samt guldkunde-status. Med fjern-betjeningen i hånden vil disse kunder få adgang til fire nye interaktive tilbud, som aldrig før er set i Danmark, hedder det i den seneste Viasat Mediamail.

De fire nye tilbud er: Playercam, Highlights, Replay samt Statistik. Gældende for alle på nær Replay-funktionen er, at når de er aktiveret bliver billedet fra hovedkampen automatisk mindre og placeret i højre hjørne af skærmen.

I "Replay" bliver hele kampen lagt med 1 minuts forsinkelse, med mulighed for at gense nærkampe og frisparksforsøg efter eget ønske.

"Playercam" zoomer blandt andet ind på en udvalgt favorit-spiller, eller fokuserer på nærkampe mellem angreb og forsvar.

"Highlights" viser højdepunkter fra kampen sendt direkte igen som de sker, uden at man behøver at forlade hovedkampen.

Og sluttelig kan seeren under "Statistik" hente opdaterede spillerinformationer med mere frem på skærmen i løbet af kampen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også