DR vært for World Dab Forum

MediaWatch

DR meddeler i sit seneste nyhedsbrev, at World Dab selv har henvendt sig, fordi organisationen ser Danmark som foregangsland på DAB-området, og derfor har fundet det interessant at afholde konferencen i Danmark.

DAB projektchef i DR, Karen Marie Zeuthen, siger, at DR uden tøven takkede ja på forespørgslen.

World Dab er en international samarbejdsorganisation, hvis formål det er, at harmonisere samt koordinere udbredelsen af den digitale radioteknologi, DAB.

Næste årsmøde finder derfor sted i Radiohuset den 10.-11. oktober 2002 og ventes at få deltagelse af omkring 110 delegerede fra 26 lande.

DR oplyser i samme forbindelse, at der nu er sat fuld fart på udbygningen af DAB. Efter sommerferien vil trefjerdedele af den danske befolkning kunne modtage digital radio, og nettet ventes at være fuldt udbygget 1. marts 2003.

- DR har idag fået en bekræftelse fra vores leverandører om, at de alle er i stand til at overholde tidsfristerne, og at vi kan udbygge sendenettet i det planlagte tempo, - siger Karen Marie Zeuthen.

DR vil i første omgang opgradere sendenettet i København og herefter oprette DAB-sendere i Århus, Odense og Ålborg inden 1. maj 2002. Derefter følger en række vigtige sendere inden 1. august.

DAB-sendenettet vil, ifølge DR, komme til at indeholde en række tilbud som ikke kan høres på FM.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også