Jubel: Amazon får sit første overskud

MediaWatch

Med en stigning i salget på 15 procent i årets sidste kvartal overgår Amazon alle forventninger. Nettoindtjeningen i kvartalet blev på fem millioner dollar mod et tab på 545 millioner dollar i samme periode forrige år, skriver Reuters.

Amazon har længe været i skudlinien fra analytikere og investorer, fordi ledelsen - med grundlæggeren Jeff Bezos i spidsen - har forsøgt at introducere et såkaldt "pro forma operating"-regnskab, som ser bort fra en række omkostninger.

Bezos havde kun stillet i udsigt, at Amazon ville få overskud på "pro forma operating"-basis. Det nyligt offentliggjorte regnskab er så meget mere overraskende, da selskabet altså kan fremvise et reelt overskud.

I sin strategi for det kommende år lægger Bezos op til, at kunderne skal spare ved at købe hos Amazon. F.eks. vil selskabet ikke tage penge for forsendelsen, hvis indkøbet overstiger 99 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også