EU vil stoppe bilhandel på nettet

MediaWatch

Salgskæden i bilindustrien har gennem de sidste mange år i udpræget grad været producentstyret. Internettets gennembrud har dog gjort, at stadig flere forbrugere begynder bilkøbet på nettet. Og nogle gennemfører hele købsprocessen på den måde.

- Jeg tror, at bilindustrien føler, at de er ved at tabe lidt af kontrollen, og det er derfor, at forslaget nu dukker op siger Christer Udd, adm. direktør for svenske BlueMarx, til Vision.

BlueMarx' datterselskab CarCartel sælger biler over nettet, og Udd mener, at EU-Kommissionens udspil er et tilbageslag for udviklingen inden for e-handel.

Forslaget, der - hvis det bliver vedtaget - træder i kraft i 2003, giver bilproducenterne ret til at udelukke ikke bare e-handelsbutikker men også stormagasiner fra sit salgsnet.

Den danske bilportal Bilpriser.dk er i øvrigt på vej til Tyskland, skriver Markedsføring. Portalen har indgået aftale med et par store tyske finansierings- og forsikringsselskaber om en ny bilportal, der lanceres i april.

- Det tyske internet-marked er ekstremt interessant for os, da der ikke i forvejen findes et produkt, som det vi vil tilbyde, siger Peter Grøftehauge, adm. direktør i Bilpriser.dk, som i sin danske udgave tilbyder brugerne mulighed for salg af deres brugte biler samt rådgivning, prisoplysning mv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også